Tingskader

 

Cunningham Lindsey Leif Hansen (CLLH) har siden 1973 beskæftiget sig med besigtigelse og opgørelse af forsikringsskader, primært indenfor erhvervs- og industriområdet. Vores ekspertise på dette område er gennem årene øget således, at vi i dag kan betegnes som markedsførende på vores felt.

 

Gennem årene er såvel medarbejderstaben som forretningsområdet udvidet , idet vi har udviklet en række specialkompetencer udover de ’traditionelle’ brand, vand og tyveri skader. Vores medarbejdere er sammensat således, at ekspertviden er til stede indenfor også specielle områder som skader på tog, maskiner, vindmøller, kraftværker m.m..

 

Grundet vores store specialviden på specifikke områder er vore ydelser også brugt og efterspurgt i udlandet. Vi lader os således hverken begrænse  geografisk eller teknisk.

 

Samlet set har udviklingen gjort, at vi i dag er i stand til at håndtere alle former for tingskader, lige fra meget nicheprægede skader, til små og store skader på bygninger, løsøre, driftstab med mere.