
Marine Cargo Survey
Uanset om der er tale om let fordærvelige varer, kemikalier, projektgods eller andet, vil vi være i stand til at håndtere skaden. Ved håndtering af vareskader er det vigtigt at være på stedet så hurtigt som muligt, idet vareforsikringen - dvs. ejerens tingskadeforsikring - som hovedregel står med en risiko, der går forud for alle andre dækninger.
En hurtig besigtigelse gør, at der kan træffes foranstaltninger til at imødegå yderligere skade eller tab, idet godset straks kan blive bragt til enten kassation eller videre i logistiksystemet. Unødige omkostninger til opbevaring af godset kan således undgås.
Via vores netværk opererer vi globalt, og vi vil bestræbe os på at yde den nødvendige assistance uanset hvor og på hvilket tidspunkt af døgnet, der måtte opstå en skade, som kræver besigtigelse og behandling.
