
Forsikringsteknisk skadebehandling
Efter i mange år at være forsikringsselskabernes foretrukne samarbejdspartner i forbindelse med besigtigelse og opgørelse af skader, har vi i Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S, som en naturlig og direkte følge af vores opgørelsesarbejde, udvidet vores ydelsessortiment til også at omhandle den forsikringsmæssige skadesbehandling.
Vi har gennem ansættelse af rutinerede skadesbehandlere fra forsikringsbranchen styrket vores viden på skadebehandlingssiden. Vi kan således nu foretage en komplet skadebehandling fra besigtigelse og opgørelse til dækningsproblematikker og forhandling med forsikringstager eller skadelidte.
Vores erfaring fra opgørelsesarbejdet har betydet, at vi har en bred indsigt i dækninger inden for skadeforsikring, idet vi beskæftiger os med stort set alle brancher undtagen motoransvar.
Vores kernekompetencer er indenfor:
- Bygnings og entrepriseforsikring
- Løsøreforsikring
- Driftstabsforsikring
- Erhvervs- og produktansvarsforsikring
- Professionel ansvarsforsikring
- Ulykkesforsikring
Det er vor erfaring at med såvel den ingeniørmæssige som forsikringstekniske ekspertise 'i huset', kan vi opnå væsentlige synergier og hermed optimere hele skadebehandlings processen.
